HjemProjekter / Kontaktfamilie

Projekter

- Projekt Hjælp til Børnehjem og Gadebørn
i Vilnius/Litauen

Projekt kontaktfamilie er et projekt under Venskabsforeningen, idet foreningen bl.a. støtter initiativer inden for det sociale område – herunder projekter vedrørende gadebørn og børn på børnehjem.

Projektet går ud på at formidle kontakt mellem nordjyske familier og forældreløse børn. Børnene er i alderen fra 8-16 år og bor alle på børnehjem. Der er allerede etableret kontakt til Børnehjem nr. 4 i Vilnius. På børnehjemmet bor der i alt 270 børn.

Som kontaktfamilie forpligtiger man sig til regelmæssigt at skrive til sit barn minimum 4 gange årligt inklusiv til barnets fødselsdag og til jul. Endvidere forpligtiger man sig til at have barnet på ferie i 1 uge i sommerenferien. Der vil blive søgt om tilskud til dækning af rejseomkostninger. Brevvekslingen foregår på engelsk og en kontaktperson på børnehjemmet vil hjælpe barnet med at oversætte brevet. Kontaktpersonen vil endvidere hjælpe barnet med at skrive på engelsk til kontaktfamilien.

Kontaktfamilierne skal være medlem af Venskabsforeningen og betale Venskabsforeningens kontingent som er 150 kr. årligt pr. familie. Ønsker du at høre mere om projekt kontaktfamilie er du velkommen til at rette henvendelse til Eva Caspersen (formand, tlf. 98134265) eller Laima Cikotiene, (næstformand, tlf. 98185920).



© Venskabsforeningen Vilnius-Aalborg 2000-2004 - 6/2/2012 - 1 gæst online